OBS* Se link til testvideo nederst!
Hos Cantek Media søger vi en dansk freelance editor til en remote stilling.
Du kommer primært til at redigere boligcontent for ejendomsmæglere i hele Danmark, men der er mulighed for at udvide samarbejdet med andre typer projekter på sigt.
Som editor hos os skal du kunne arbejde selvstændigt med deadlines og have forståelse for, hvordan de enkelte elementer understøtter hinanden i en samlet video. I nogle tilfælde vil der ikke skulle arbejdes med colorgrading, da vi tager den del in-house. I andre tilfælde kan musikken allerede være valgt – men vi forventer, at du kan tage ansvar for hele post-produktionen, når det er nødvendigt.
Vi ser helst, at du arbejder i DaVinci Resolve eller Final Cut Pro, men det er ikke et krav.
Vi leder efter et match, vi kan arbejde med på den lange bane og udvikle sammen med – det er kernen i vores forretning.
Det er vigtigt, at du har sans for pacing, storytelling, effekter og forstår, hvad der fungerer på sociale medier. Vi arbejder i høj grad med at strukturere content til en specifik målgruppe, da forskellige boliger naturligt appellerer til forskellige mennesker. Det forventer vi også, at du forstår – og at du kan skræddersy videoens tempo, musik og udtryk til målgruppen.
Vi er et ungt og udviklende agency, der er ambitiøse og leverer de bedste resultater for vores samarbejdspartnere. Der er højt til loftet og plads til udvikling – vi siger tingene som de er, især når det gælder ros, men vi har også høje forventninger til hinanden og vores arbejde.
Stillingen er som udgangspunkt 100% remote, men hvis du ønsker det, kan vi finde ud af en plads på vores kontor i Aarhus.
Download og redigér testvideoen her og upload den gerne længere nede: https://f.io/wERtb0i3
This job comes with several perks and benefits