Hos Coachway har vi 2,5-doblet omsætningen siden december. Nu går vi efter at arbejde med flere af Nordens store online coaches.
Internt kalder vi rollen Growth Manager. Du får din egen portefølje af coaches og arbejder direkte med dem om paid social, offers og funnels. Blandt de profiler, vi allerede arbejder med, er coaches med 20.000-250.000+ følgere. Din opgave er at omsætte interessen for dem og deres indhold til flere betalende kunder.
Du bliver en del af vores management- og marketingteam i København K. Vi startede Coachway i 2023 og har siden også bygget vores egen softwareplatform til online coaching. På kontoret sidder du derfor tæt på både content, salg, produkt og support.
Fuldtid · København K · Fast grundløn + provision uden loft
En løn, du selv har indflydelse på. Du får en fast grundløn efter erfaring og provision uden loft. Din samlede løn kan vokse med resultaterne i din portefølje. Vi gennemgår modellen og konkrete løneksempler med dig til samtalen.
Coach-brands med et publikum og ambitioner. Du får indflydelse på deres marketing fra offers og funnels til de kampagner, vi skal skalere. Når en ny funnel eller kampagne virker, er du med til at bruge erfaringerne hos flere coaches.
Mulighed for at bygge din karriere hos os. Efterhånden som vi udvider, kan næste skridt være at oplære nye Growth Managers og tage ansvar for et team. Vi vil gerne tale med dig om, hvilket ansvar du vil arbejde hen imod hos Coachway.
Sparring med founders og et kreativt team. Markus og Peter har arbejdet med paid ads siden 2014 og er med i det daglige arbejde. Du kan vende en kampagne med dem og udvikle nye ads sammen med vores Creative Content Team.
Frokostordning og dine kolleger samlet på kontoret. Vi er et dansk-norsk team i København K. Der er kaffe, matcha, maté, energidrikke, snacks etc. etc.
Fredagsbar og fælles oplevelser. En gang om måneden finder vi på noget sammen - en middag ude, noget aktivt eller en fredagsbar, hvor der er tid til at blive hængende lidt længere.
Ny MacBook og det udstyr, du har brug for.
Du følger hele forløbet fra first touch-point på ads til salg. Det kan være, at en coach skal have lanceret et nyt forløb, eller at der allerede kommer masser af leads, men for få booker en samtale. Du finder ud af, hvor vi skal sætte ind, aftaler retningen med coachen og arbejder selv med at få ændringerne live.
Paid social: Bygge, lancere og optimere kampagner på Facebook, Instagram, TikTok mv., fordele budgetter og beslutte, hvilke ads vi skal teste eller skalere.
Offers: Sparre med coaches om målgruppe, indhold og pris på deres forløb og teste, hvordan vi kommunikerer det i kampagnerne.
Creatives: Skrive hooks og scripts til annoncevideoer og give feedback til næste shoot. Vores Creative Content Team står for produktionen og det visuelle udtryk.
Funnels og konvertering: Arbejde med landing pages, e-mailflows, tracking og CRO og finde de steder, hvor potentielle kunder falder fra.
Performance og coachkontakt: Følge CPL, leadkvalitet, bookede samtaler og salg. Du tager dine anbefalinger med til møderne med coaches og følger op på resultaterne.
Vi bygger din opstart op omkring arbejdet med vores coaches:
I do: Du følger med, når vi gennemgår en coachs forretning, vurderer kampagner og prioriterer næste test. Vi forklarer, hvorfor vi vælger den retning.
We do: Vi arbejder sammen om dine første coaches. Du udvikler kampagner, arbejder med funnels, deltager i coachmøder og får feedback på dine anbefalinger.
You do: Du tager ansvaret for din portefølje, prioriterer indsatsen og driver arbejdet frem. Markus, Peter og teamet er fortsat tæt på.
Målet er, at du selv kan vurdere en coachs forretning, lægge en plan og føre den ud i livet. Vi bygger ansvaret op undervejs og bruger også de erfaringer, du kommer med.
Du har selv bygget eller optimeret kampagner i Meta Ads og kan forklare dit eget bidrag og resultaterne.
Du har blik for gode budskaber og kan omsætte en idé til hooks og scripts til ads.
Du tænker kommercielt og interesserer dig for, hvad et lead koster, og om det bliver til en kunde.
Du kan holde styr på flere kampagner og aftaler, prioritere dit arbejde og følge op.
Du trives med direkte kontakt til coaches og kan argumentere for dine anbefalinger.
Du taler og skriver flydende dansk og er komfortabel med engelsk, både internt og på møder.
Har du også arbejdet med funnels, e-mailmarketing, tracking eller CRO, får du god brug for det her. Erfaring med fitness, coaching eller creator-brands er et plus.
Stillingen er på fuld tid og primært fra vores kontor i København K. Opstart efter aftale.
Send dit CV og 1-2 eksempler på kampagner, funnels eller andet marketingarbejde, du selv har arbejdet med. Beskriv kort opgaven, dit bidrag og resultaterne. Screenshots og konkrete tal er velkomne.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Marcus via kontaktoplysningerne nedenfor.
This job comes with several perks and benefits
